Motivationsteori i praksis – med Daniel Pink’s “Drive” og Kolind/Bøtters “Unboss”

Denne artikel beskriver hvordan jeg bruger Daniel Pinks “Drive” og Kolind/Bøtters “Unboss” i mit virke som personaleleder.

The article also exists in English.

Update: Denne video gennemgår modellen: Unboss i praksis, 5: Motivationsteori i praksis

Motivation – hvordan?

Jeg har udarbejdet denne plakat, der hænger i A0 på min væg bag mig på arbejde:

autonomi-mestring-formaal-movitation

 

Metoden er tyvstjålet fra Daniel Pinks bog “Drive – The Surprising Truth About What Motivates Us”, som er meget anbefalelsesværdig (og superlet at finde på Saxo.com og Amazon). Daniel Pink gennemgår teorien her, i denne berømte TED video.

Desuden krydret med inspiration fra Kolind (@kolind) og Bøtters (@boetter) “Unboss”.

Jeg har personaleansvar for et par håndfulde og bruger termerne fra modellen dagligt, til afdelingsmøder, på 1-til-1 samtaler med medarbejderne og til MUS-samtalerne.

Modellen taler om de tre faktorer, der skal til for at skabe den indre motivation. I bogen gennemgås ret minutiøst de enkelte faktorer, nedbrudt i delelementer og fint dokumenteret. Jeg havde et behov for at bringe den ind i en dansk kontekst, hvilket der kom ovenstående plakat ud af. Jeg regner med, at den er selvforklarende :)

Unboss spiller en stor rolle i min nedbrydning af autonomien, i mestringen og i formålet.

  • Jeg forsøger så tit jeg kan at byde opgaverne ud i plenum, og oftere og oftere byder medarbejderne selv ind. Dog, det er en lang rejse, som jeg skal være påpasselig med, for folk er ikke vandt til det.
  • For mig handler mestring meget om, at opgaven lige netop skal være en lille smule for stor, så der er en intellektuel, disciplinmæssig, domænemæssig eller kommunikativ udfordring i den.
  • Jeg nævner tit formålet, “The WHY”, som visionen og pejlemærket for vores arbejde. (“Vi producerer grøn strøm og er med til at gøre verden til et bedre sted.”). Dernæst taler vi om selve opgaven, og hvordan den skaber værdi til systemerne eller projekterne.

 

Dernæst:

I min personaleledelse handler det dernæst om at gennemskue, for hver medarbejder, hvad der skal til for

  • at stresse
  • at irritere
  • at dræbe motivationen

for vedkommende, så vi kan aktivt gå i dialog om at undgå de påvirkninger og situationer, og afhjælpe dem når de indtræder.

Personligt bliver jeg stresset, hvis nogen fratager mig kontrol over egen tid. Og jeg bliver mest irriteret over micro-management. Og mest umotiveret hvis jeg ikke kan bruge mit kreative intellekt til problemløsning.

Update: Hvis du har læst dette indlæg, bør du læse dette også, der handler om konkrete råd til at gøre det: http://erikoestergaard.dk/2012/11/02/fra-best-practice-til-next-practice-en-ny-start-pa-ledelse/

4 thoughts on “Motivationsteori i praksis – med Daniel Pink’s “Drive” og Kolind/Bøtters “Unboss”

  1. Hej Erik, hvor er det fedt! Kunne man få dig til at skrive dit indlæg (og plakaten) på engelsk, så vi kan dele den videre i Unboss communities rundt omkring i verden?

    Og kunne du være interesseret i at være med i en lille hurtig arbejdende gruppe der finder ud af hvordan vi unbosser verden, altså hvordan vi tager mine og Lars’ provokationer og gør dem handlingsorienterede? Vi arbejder især på hvordan vi kan lave et online community hvor vi kan inspirere hinanden sådan som du gør i dit indlæg her.

Skriv et svar