SharePoint som base for knowledge management

Disclaimer for dette indlæg: Jeg har intet med Microsoft at gøre, og dette er ikke en reklame for produktet.

SharePoint er et kernesystem i 9 af 10 store danske virksomheder

… og jeg synes, det er et fornuftigt valg. Da jeg startede med at arbejde med SharePoint i 2001 var der en god portion skepsis omkring kvaliteten af produktet, stabiliteten, modenhed etc. Den holdning har været i branchen i mange år, men er nu ved at forsvinde; heldigvis, for SharePoint kan implementeres lige så stabilt og troværdig som andre systemer i virksomhedernes enterprise landskab (SAP, Oracle etc). Så, glem Jeres kritik på det felt; det handler blot om omhu og en god plan, ligesom for andre forretningskritiske systemer.

SharePoint har 6 feature areas, som er rigtigt godt beskrevet her. Det er efterhånden et gammelt indlæg, men jeg bliver ved med at vende tilbage til det.

SP2010

For knowledge management er de vigtigste funktionaliteter:

  • Team sites (mængden af sites vokser typisk eksponentielt)
  • Search (specielt med FAST i SharePoint 2013)
  • Portalen inkl. publishing sites
  • My Site
  • Muligheder for at lave mash-ups via integrationspunkter til EA komponenterne

og med Yammer ombord i SharePoint 2013 til april er det en rigtig god suite at basere en knowledge management strategi på. Læs mit indlæg her om knowledge management strategi.

SharePoints styrker kommer specielt fra den tætte sammenhæng (fidelity) med Officepakken, både mht. integration, layout og funktioner:

  • Layoutligheden mellem produkterne bliver større og større, så udrulningen af produktet kan foretages lettere
  • Dyb integration omkring dokumentredigering inkl. påførsel af metadata direkte fra Office og adgang til check-in/ud, versionering, historik og audit trail
  • Workflows
  • Søgning (inkl. enterprise søgning i flere systemer, security trimming, serendipity)
  • Muligheder for records management og retention policies
  • Og et kæmpe økosystem af leverandører og konsulenter, der kan hjælpe med domæneerfaring og ekstra komponenter

At SharePoint er en indlejret del af virksomhedernes IT strategi, kan jeg godt forstå. Ja, SharePoint er ikke altid det bedste valg på udvalgte områder (Jive, IBM Connections, Podio etc. er rigtigt gode alternativer), men som enterprisekomponent i en stor, mangfoldig virksomhed, er det et godt valg.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *