Social Business i “Trough of Disillusionment”?! Hvad så nu?

I dette indlæg diskuteres hvordan man kan takle skuffelsen over og modstanden mod investeringer i social business internt i virksomhederne (ref. Gartners Hype Curve: “Trough of Disillusionment”). Hvordan kommer man videre? Hvem skal man alliere sig med? Hvordan skaber man resultater og produktivitet?

Kan med fordel læses i sammenhæng med de andre indlæg om vidensdeling, specielt denne “Guide til at udvikle din virksomheds Knowledge Management“, “Hvorfor skulle man dog kaste sig ud i social business?” og “Fire konkrete business cases med social media i virksomheden“.

Gartner_Hype_Cycle.svg

“Social business? Nej, det har vi ikke tid til – og det har jo heller ikke givet nogen effekt!”

Kan I genkende sætningen fra Jeres samtaler med beslutningstagere og topledelsen? Jeg kan, og har oplevet det mange steder, og refereret af mange.

Jeg er ikke sikker på, at Gartner selv vil placere social business i “Trough of Disillusionment” endnu, men jeg oplever, at beslutningstagerne er trætte af at høre om det, og vil have en pause indtil der er konkrete resultater og produkter, der kan øge produktiviteten, forbedre kvaliteten eller spare tid. Jeg mener bare, at der er flere problemstillinger i den slags holdninger og udtalelser:

  • Vi er på vej ud af en global finanskrise – endelig. Fire år har den varet, og det lysner nu. Det betyder, at investeringer i relationsskabende samarbejdsværktøjer netop er en del af den gearing, som vi har behov for, for at komme videre og følge med BRIC-landendes udvikling. Det er NU, vi skal investere i støtteprocesser, der kan effektivisere kerneprocesserne.
  • Øget produktivitet, forbedret kvaliteten og sparet tid (de primære KPI’er) er kun en del af gevinsten. Socbiz (eller bredere endnu: knowledge management) er i lige så høj grad et ledelses- og kulturværktøj, der handler om at sætte retning, holdning og ændre mindset omkring håndtering af viden, information, relationer og problemløsning. Vi hjælper hinanden og deler viden, for det gør os stærkere, hurtigere og mere smidige –  og derigennem kommer de primære KPI’er.
  • Socbiz SKAL ses som en del af knowledge management, for investeringerne skal hænge sammen for at undgå spild. Knowledge management handler om organisatorisk modenhed, sammenhæng mellem forretnings- og IT-strategi og om kulturelt mindset. Det er vigtigt, at lederne forstår det.

 

So, what to do? Her er en quick guide.

  1. Allier dig med stakeholders. Gennemgå dit stakeholderlandskab; find de personer, der har drive, interesse, fremsynethed og aktiviteter; få dem i dialog, hyppigt; lær dem og deres problemstillinger at kende; byg en platform af allierede, som du kan bruge til dialog med ledelsen. Husk, det handler ikke om at lægge pres, lave politiske manøvrer eller gå bag om ryggen. Det handler om fælles orientering, fælles formål, fælles forståelse og fælles sprog.
  2. Dosér dine dialoger med ledelse/beslutningstagere fornuftigt. Lad være med at overøse dem med links til artikler og Gartner/McKinsey/Forrester rapporter og lignende. Gør det professionelt og konsistent. Giv dem måske lidt luft, indtil du har noget rigtigt godt at præsentere.
  3. Gennemfør nogle små undersøgelser/surveys og små/mellemstore initiativer omkring knowledge management og social business sammen med dine stakeholders (ad punkt 1). Typisk vil disse stakeholders have en budgetramme, hvorunder der sagtens kan gennemføres proof-of-concepts eller andre aktiviteter, der kan dokumentere effekten; både de primære KPI’er og omkring mindset/kultur/ledelsesstøtte.
  4. Undersøg og dokumenter de reelle problemstillinger, som medarbejderne og virksomheden har i kerneprocesserne, og find ud af hvordan knowledge management kan være med til at afhjælpe dem. Find CSF’erne og lav en kobling til dine aktiviteter. Et eksempel kan være, at der er behov for at kunne genfinde kontrakter, for at undgå retsager.
  5. Lav en sammenhængende strategi/plan for knowledge management, og sørg for at den er beskrevet i nogle tempi, så man kan tage den i bidder; og med lav risikoprofil i starten.
  6. Præsenter for ledelsen, når du er klar. Og SÅ skal du gentage, gentage, gentage, gentage, gentage … indtil det lykkes.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *