Say what!? “Når topchefen bliver syg, skrumper bundlinjen”

Dette indlæg er en reaktion på en artikel i Berlingske Business med titlen “Når topchefen bliver syg, skrumper bundlinjen“, 12. jan 2013 af Birgitte Erhardtsen. Credit til Morten Bennedsen fra CBS for at lave undersøgelsen og rapporten på INSEAD, med to kolleger fra hhv. Stanford University og Colombia University.

Jeg har lavet en backup-PDF af artiklen (2,1MB), og billedet herunder er et screenshot fra den (credit til Berlingske Business og Liselotte Sabroe).

Topchefen er vigtig, meget vigtig!

“Forskningsprojektet er gennemført blandt knap 9.000 danske virksomheder med mere end 20 ansatte”, og har derfor en signifikant mængde statistisk materiale at arbejde med. Jeg vil gerne læse rapporten selv, men det lyder overbevisende.

Jeg er overrasket over resultaterne og virksomhedens følsomhed, og mener det er noget vi skal tage alvorligt, forstå og forsøge at undgå gennem ændret ledelsesadfærd.

Skærmbillede 2013-01-13 kl. 14.02.21

Jeg griber fat i dette citat fra artiklen:

  1. “For det første under-performer virksomheden, når topchefen bliver syg. Det gælder først og fremmest for profitabiliteten, men sygdom indvirker også negativt på salg og investeringer.
  2. For det andet viser undersøgelsen, at topchefen er unik. Kun CEOens sygdom har indvirkning på virksomhedens resultater.Forskerne har også undersøgt andre højtstående medlemmer af ledelsen, men ikke sporet nogen effekt af, at de melder sig syge i en periode. Det betyder, at det nu er videnskabeligt retfærdiggjort, at medier og forskere interesserer sig meget for toplederen, skriver forskerne.
  3. For det tredje har topchefen størst betydning i virksomheder med høj vækst og i virksomheder, hvor CEOen er relativt ung og universitetsuddannet, mens toplederens betydning er mindre i brancher med lav vækst. Dette forklarer forskerne med, at her fokuserer topchefen på at reducere omkostninger frem for at ekspandere.
  4. Det fjerde resultat af undersøgelsen er, at CEOer, der indlægges på hospitalet, har 15 pct. større risiko for at blive skiftet ud på toplederposten.”

Jeg ser flere både gode og problematiske ting her, som jeg meget gerne vil have mulighed for at undersøge. Jeg ser to hovedpointer:

The good news

Topchefen har rigtig stor indflydelse på virksomheden og dens performance. Vi kender det jo selv fra vores karriere, hvor vi tydeligt huske de chefer, der har formået at motivere, inspirere og få os til at gå “the extra mile” for sagen.

En god, forbilledlig chef kan få virksomheden til at løfte sig som en samlet organisme. Naturligvis er topchefen ekstrem betydningsfuld som retningsgiver, kulturbærer, ikon og foregangsperson, og et fravær SKAL være et tab for virksomheden.

The bad news

Men: Hvis topchefen er væk, påvirkes profitabilitet/salg/investeringer negativt. Selv små fravær påvirker meget (10 dage = -4%), og det kan ikke kun skyldes, at topchefens karisma mangler. Mit bud er, at der er mangel på retning, kultur, sammenhængskraft og  beslutningskompetence, så direktionen ikke kan arbejde godt uden chefen. De – og organisationen – er ikke i stand til at holde maskinen kørende, uden at skulle gå til chefen og spørge hele tiden.

Det betyder så også, at bestyrelserne er meget fokuseret på personen/topchefen, og skifter ud når der er længere tids eller alvorlig sygdom. Det vil være smart at se på ledelsesstilen og ikke bare på lederen. Bestyrelsen skal tilllade topchefen at tillade direktionen og mellemlederne at have så meget mandat, at de er selvkørende og selvstyrende i krisetider uden topchefens tilstedeværelse.

Det lader til, at en manglende fælles forståelse for formålet med virksomheden er kritisk for autonomien, og derfor for mulighederne for at (turde) tage selvstændige beslutninger. Manglende delegering og mandat til direktionen/mellemledere skaber træghed og stilstand.

– – –

Disse kommentarer kan muligvis kan be- eller afkræftes af det statistiske materiale. Upåagtet det, så reflekterer mine kommentarer nogle erfaringer, som jeg selv har gjort mig gennem mit arbejde med topledere og direktioner.

– – –

En anden observation omkring artiklen er, at topchefen hele tiden omtales som “han” … Den lader jeg stå et øjeblik. Så kan du læse dette indlæg efterfølgende: Ikke kun “flere kvinder i ledelse”, men “gentænkt ledelse”

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *