Specialeblog – 2: God start

Disse 3 indlæg beskriver mine tanker og oplevelser undervejs i Puk’s forløb:
1: Start-up // 2: God start // 3: Puk er færdig
Det er ikke mig, der skriver speciale, men Puk Falkenberg.

 

5 uger inde i forløbet. Hvad har vi så lavet siden sidst? Forhindringer? Tanker?

At have fat i hinanden

Slack har været FANTASTISK til at holde kontakten. Der har været daglige updates og dialoger, og det opfylder tre formål: (1) at sikre relationen til Puk, (2) at kunne debattere nogle konkrete tanker, og (3) lade Puk få indsigt i hvordan vores firma fungerer. (Det bekræfter forøvrigt business casen ved interne sociale medier.)

Vi har mødt hinanden ca. hver eller hveranden uge, og det er foregået ude hos en af vores kunder, hvor Puk har deltaget i nogle møder, stand-ups og foredrag – alt sammen for at give indblik i hvordan New Leadership ser ud i praksis og hvilken modtagelse det får (både god og dårlig).

Arbejdet med opgaven – damn, hun får os til at tænke

Puk har smidt et antal modeller og tanker mod os hen over de sidste uger, og det har affødt en stor mængde tanker og gode ideer.

“Erik, hvorfor gør du det?”

“Er det ikke dumt?”

“Er der ikke en anden måde at gøre det på?”

“Hvilken model bruger du der? Hvad med den her i stedet?”

Det er mega provokerende, og virkeligt sundt for os. Jeg kan godt mærke, at det bidrager!

Og tilsvarende har jeg en fornemmelse af, at det bidrager til Puks specialearbejde også.

 

books by Mikhail Pavstyuk

Hvordan ser det ud med vores mål?

Det første mål er, at Puk får skrevet det bedste speciale, hun kunne drømme om.

Boy, det håber jeg. Jeg investerer i hvert fald både tid og kræfter i det, og jeg håber jeg hun kan mærke.

Det andet mål er, at Puk er glad for – og stolt af – sit arbejde.

Det oplever jeg, at hun er. Hendes opslag på Twitter og Instagram peger også i den retning 🙂

Det tredje mål er, at det er en fed oplevelse, både for hende og for os.

DET er det! Og det siger vores ugentlige “hvor fed har din uge været?”-måling også 🙂

Det fjerde mål er, at hendes arbejde munder ud i nogle værktøjer, som vi kan og vil bruge i vores virksomhed.

Jeps, det er helt sikker på.

/erik

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *